Prisen for parten er kr. 900,- for hest & pony. Dette inkluderer 1 obligatorisk undervisning pr. uge og ½ times eneundervisning pr. md. Denne enetime er kun inkluderet i prisen dersom I benytter klubbens undervisere, eller af klubben godkendt underviser.

Vedligeholdes kontrakten ikke vil den blive ophævet. Det er strengt forbudt at udlåne og udleje klubbens hest/pony. Træktur til et barn i familien kan dog accepteres.

Nærværende kontrakt har en gensidig opsigelsesfrist på løbende måned + 30 dage.

 

Som partsrytter kræver vi, at du:

·         Er medlem af Vorbasse Rideklub

·         Får undervisning mindst en gang ugentligt hos en af Vorbasse Rideklubs undervisere

. Maksimalt rider/træner 60 min. incl. 10 minutters skridt før og efter din træning.

. Ordner din pony/hests boks (fjerner klatter og vådt halm). Derefter giver man en lille smule strøelse af halm så boksen igen er fyldt og bunden er dækket.

Desuden skal du:

·         Altid have sikkerhedsudstyr i orden (hjelm, vest mm.)

·         Bidrage til at boksen ser pæn og ren ud, ved at sikre at krybbe og vandkop ikke er snavset.

·  Pudse sadel og trense 2 x årligt.

·         Rydde op efter dig på staldgangen og hvor du ellers færdes samt opsamle klatter i ridehus, stald, på udendørsbane og gårdsplads.

·         Ride og omgås hesten på forsvarlig måde samt behandle udstyret forsvarligt. Dette indebærer også brug af fleecedækken hvis hesten er meget våd efter ridt.

·         Overholde rideklubbens sikkerhedsregler og bidrage til god klubånd ved at udvise hjælpsomhed og tolerance overfor klubbens medlemmer og personale.

·         Hjælpe med at holde orden i sadelrummet/skabet og de lokaler du benytter på området (rytterstuen, toilet, ude arealer osv.)

 

 

Som partsrytter har du ret til at:

·         Ride/passe hesten/ponyen i de aftalte dage. Husk at give ansvarlig personale og den partansvarlige besked, hvis du bliver syg eller tager på ferie, og derfor ikke kan passe hesten/ponyen som aftalt. det er tilladt at give hesten en fridag, da den går på fold hver dag. 

. Du må benytte 1 hylde i din pony/hest sadelskab til dine private egendele/udstyr (det er på eget ansvar)

·         Benytte hesten til interne stævner

·         Få stillet en anden hest til rådighed til undervisning, såfremt den du har part på er skadet eller syg

·         Partsryttere over 18 år må ride skovture på partshesten, men to personer på tur sammen af sikkerhedsmæssige årsager

·         Partsryttere under 18 år må ikke ride på skovture på partshesten medmindre der er en voksen trækker med

 

Yderligere:

·         Der må KUN springes på hesten/ponyen til undervisning, foretaget af rideklubbens springunderviser

·         Hesten/ponyen kan hverken byttes eller overdrages til en anden rytter uden aftale med partsansvarlig.

·         Børn og unge under 16 år, der har part, skal være under opsyn af en voksen, når de omgås hesten/ponyen, også under ridning

·         Det er ikke tilladt at modtage anden undervisning på hesten/ponyen, medmindre det er aftalt med partsansvarlig.

·         Det er ikke tilladt at bruge andet bid eller anden sadel medmindre det er aftalt med partsansvarlig.

·         Det er ikke tilladt at klippe man, hale mm. uden foregående aftale med partsansvarlig.

Vigtigt:

Rideklubben forbeholder sig retten til at  vurdere og beslutte hvilket medlem, der egner sig bedst til ponyen/hesten. Vorbasse rideklub tager ikke ansvar for, hvad børn laver på klubbens arealer og kan ikke drages til ansvar, hvis der skulle ske en skade. Klubben opfordrer til at de som benytter stedet er rigtig forsikret. Som forældre skal du tage en snak med barnet om indholdet i denne kontrakt